Strandgade 104 blev opført i 1806 og fremstår i dag, som en sjældent velbevaret og nyrestaureret ejendom. Den består af 4 lejligheder fra første til femte sal, samt en lang række gode og luksuriøse fællesarealer og muligheder. 

De enestående og eksklusive lejligheder på henholdsvis 245 og 329 m² (hvoraf 27 m² i hver bolig, er en andel af det fælles boligareal i stueetagen), indeholder en perlerække af smukke detaljer og historiske referencer, hvilket gør boligerne til noget ud over det sædvanlige.

Lejlighederne er indrettet med store åbne planer, der bevarer bygningens oprindelige indtryk. I begge gavle er der åbnet op for de eksisterende vareluger, så der gives udsyn til henholdsvis Christianshavns Kanal på den ene side og havnebassinet og det nye skuespilhus på den anden. På varme sommerdage kan lugerne benyttes som franske altaner. 

De åbne rum skaber en vidunderlig stille atmosfære, med mulighed for maksimalt lysindfald på alle tidspunkter af dagen. Stilen er på samme tid afdæmpet og levende, med en nænsom og omhyggelig restaurering baseret på den oprindelige arkitektur og historie, kombineret med moderne og kontrastskabende kvaliteter.

Torve, gader og kanaler blev i stil med øvrige tilsvarende områder, anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og blev omgivet af grave og volde med bastioner.

I Christianshavn etablerede man store grunde, som Kongen gratis overlod til enhver, der ville opføre “gode købstadsbygninger”. Det blev primært de rige københavnere, højtstående embedsmænd og folk fra det københavnske bystyre, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Det til trods – gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.

Strandgade strækker sig fra Christians Kirke over Torvegade og videre over Wilders Bro til Wilders Plads. Gadens anlæg stammer fra Christian d. 4’s oprindelige byplan og var fra begyndelsen tiltænkt en rolle, som en af de vigtigste gader på Christianshavn, idet den havde direkte adgang til havnen.

Christian d. 4 og hans byplanlægger, ingeniøren Johan Semps tanke med Strandgade var, at den som kajgade skulle optages af en række store købmandsgårde og handelshuse, der strakte sig igennem hele karreens dybde med frakørsel fra baggaden Kongensgade (nu Wildersgade).

De store planer blev kun til en vis grad gennemført. De rigeligt afstukne grunde blev snart opdelt i mindre stykker, og den travle handelsvirksomhed med losning og lastning af skibe, som Christian d. 4 havde drømt om, blev aldrig karakteristisk for Strandgade, der ved opfyldninger i tidens løb mistede sine kajpladser og blev en almindelig gade med to husrækker.

I 1747 frasolgte Andreas Bjørn den nordlige del af øen til Det almindelige Handelskompagni, som fra 1750 kom til at tage sig af handelen på Grønland, heraf navnet Grønlandske Handels Plads. 

 I 1763 overtog kompagniet også handelen på Island, Færøerne og Finland, hvorefter den daværende konge kort derefter lod murermester J.C Conradi bygge det 23 fag lange, fredede pakhus (bygning C), som først gik under navnet Islandske Pakhus, siden Grønlandske Pakhus. Conradi havde omkring 1750 ledet opførelsen af (det fredede) Eigtveds Pakhus i Strandgade og i 1760 det
nærliggende (fredede) Wilders pakhus. 

Sidstnævnte var opført på den sydligste del af Bjørns Holm, som kort forinden var frasolgt til mægler og købmand Wilder, der desuden kom til at lægge navn til pladsen på denne del af øen og kanalen sydvest herfor. 

 I 1774 trådte Det almindelige Handelskompagni i likvidation, hvorefter Den Kgl. Grønlandske Handel blev lagt direkte under staten. 

Først i begyndelsen af 1800-tallet opførtes der nye bygninger på Grønlandske Handels Plads, nemlig det fredede skindpakhus, Bygning G (1806) og syd herfor en lille trefags kontorbygning, bygning H (1806).
 I forlængelse af kontorbygningen opførtes nogenlunde samtidig ’Krøyers Pakhus’ af skibskaptajn Hans Krøyer, som i 1802 havde erhvervet den mellemste del af Bjørns gamle holm, heraf navnet Krøyers Plads. Denne Plads blev i 1938 atter overtaget af Grønlandske Handel. 

Området ved Grønlandske Handels Plads, der i mere end 200 år fungerede som knudepunkt for samhandelen mellem Færøerne, Finland, Island og Grønland med skibsbyggeri og tilhørende værksteder, handelskompagnier og deres pakhuse og vareoplag, blev i 1975 overtaget af staten. 

 Skindpakhuset og Conradis Pakhus blev fredet i 1964, og i 2002 blev fredningen udvidet til også at omfatte Skindpakhusets nabo, Det brede pakhus, med følgende begrundelse: 

 Kulturarvsstyrelsen finder, at den tidligere Grønlandske
Handels Plads udgør en arkitektonisk og kulturhistorisk særdeles væsentlig helhed, som det er vigtigt at bevare for eftertiden. Pakhusbebyggelsen rummer således en karakteristisk variation og tæthed, som kun enkelte andre steder er bevaret. 

 Hvad angår ’Det brede pakhus’ (1781) finder Kulturarvsstyrelsen, at huset har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Huset er med sine asymmetriske blankstensfacader, store ubrudte tagflader og sine store uberørte og mørke magasinrum, et velbevaret eksempel på et mindre
pakhus, som sammen med det noget større, fredede
‘Skindpakhus’ og det meget store fredede ’Conradis Pakhus’, fint illustrerer Grønlandske Handels Plads tidligere funktion.

Der findes flere ældre fotografier af området, bl.a. et billede fra det Kongelige Biblioteks billedsamling, som viser Skindpakhusets nordlige tagflade med diverse mindre støbejernstagvinduer og et stort ovenlys. Fotografiet er udateret, men nogle af de omgivende mindre bygninger blev nedrevet på et tidspunkt omkring 1920. Billedet er altså taget før 1920.

Et fotografi fra 1960 viser, at gavlen mod Christianshavns Kanal oprindeligt ikke havde de små luger til hver side af 1. tagetagens hejseluge.

Åbningerne først blev etableret i 1978, da der var trykkeri i bygningen og brug for en flugtvej fra tagetagen. Fredningsmyndigheden og kommunen gav tilladelse til, at opsætte en stålspindeltrappe på gavlen mod kanalen, med en ny redningsåbning til højre for tagetagens store hejseluge, desuden blev der også for symmetriens skyld, etableret en tilsvarende åbning til venstre for hejselugen.

Denne spindeltrappe blev fjernet igen i 2004, i forbindelse med en istandsættelse af tag og facader. Der er gjort forskellige overvejelser i forhold til hvad pakhuset, efter Grønlandske Handels Kompagnis flytning, kunne indrettes til. Med tilladelse fra Kulturstyrelsen blev taget i 2004 omlagt og forsynet med 6 GVO-tagvinduer på hver side, facader blev istandsat (herunder nye koblede vinduer i hejseluger og enkelte vinduer i glugger, samt indvendige termovinduer for alle glugger), og en ny indgangsdør blev etableret på den sydvendte langside.

Der blev lavet to nye trappeopgange med halvsvings-ståltrapper, omgivet af gipsvægge, hvilket medførte fjernelse af nogle skråbånd og bjælkelag. Endvidere blev der påbegyndt udvekslinger i bjælkelag for etablering af en handicap-elevator. Etagedæk blev brandisoleret og gulve i tagetage, 3. og 2. etage fornyet.

Erik Møllers Tegnestue stod for projektet fra 2003 til 2006, idet pakhuset skulle indrettes til kontorlejemål. De igangværende byggeprojekter, undtagen tag- og facadeistandsættelsen, blev ikke afsluttet, hvorefter huset stod tomt i en årrække …

indtil Falk-Rønne & Kierkegaard og Artha overtog ejendommen i 2022, hvorefter en omhyggelig og gennemgribende renoverings- og moderniseringsproces blev igangsat, i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, så arbejdet blev udført med kvalitet og respekt for bygningens historiske integritet.